Hundehandler farvede hvalp

En amerikansk kvinde blev snydt af en hundehandler, der simpelthen solgte hende en hund med farvet pels. Modelfoto: Pixabay

En amerikansk kvinde, der på sin TikTok-konto kalder sig Porterpoo har posted en video af sin hund, Porter. Videoen begynder med at vise en hvalp med en helt igennem brun pels. Efterhånd som billedserien skrider frem, kommer der flere og flere hvide pletter i hundens pels, hvilket får ejeren til at drage den nærliggende konklusion, at hun har købt en hund med farvet pels.

Den indledende tekst til videoen siger: Når du bliver snydt af en avler, og finder ud af, at din hund er blevet farvet.

Mere end 12, 8 millioner mennesker har set videoen, der også har fået 20.000 kommentarer. Nogle bakker hundeejeren op og kalder salget af hvalpen for tyveri. Andre mener, at ejeren i stedet for at købe en hund, skulle have taget sin af en hund fra et internat. Og andre igen mener, at farveændringen kan være helt naturlig. Som Allyssa Myers, der kommenterede: ”Det ser ud som hvalpepels. Jeg var der, da min puddel blev født, og hans pels er tydeligt lysere nu.”

I en anden video fortæller Porters ejer hele historien: ”Min familie overraskede mig med en hund til min fødselsdag sidste år. Det skulle være en rødbrun maltipoo hanhund.

En maltipoo er en krydsning mellem en maltesisk terrier og en puddel, men da kvinden fik sin hund hjem, begyndte hun at blive mistænksom.

”Vi fik at vide, at hvalpen var otte uger gammel, men jeg synes, det var mærkeligt, at den var virkelig skrøbelig og sov hele dagen.”

Avleren, hunden var købt hos, havde lovet at sende hundens vaccinationspapirer, men holdt pludselig op med at svare telefonen. Da hvalpen kom til dyrlæge, fandt ejeren ud af, at Porter var en tæve, at den næppe var en maltipoo, at den kun var fire-fem uger gammel, og at den ikke var vaccineret.

”Senere fandt jeg ud af, at mange hundehandlere sælger syge hvalpe og ofte farver deres pels, så der får en anden farve, og at de også bliver solgt med falske vaccinationspapirer,” fortæller Porters ejer.

Ifølge den amerikanske dyrevelfærds-forening, PETA, kan det være farligt at farve en hunds pels, fordi det kan give hunden alvorlige allergiske reaktioner. Nogle hunde kan ligefrem blive forgiftet af indholdet i farverne. Selv om nogle farver er udviklet til at være sikre for kæledyr, kan de alligevel ændre hundens lugt, og dermed hvordan den bliver modtaget af andre hunde.