Hellere hund end mand i sengen

En mand eller en kat kan ikke det samme som en hund, når det drejer sig om at give kvinder en god nats søvn. Foto: Pixabay

Når en kvinde sover sammen med en hund, sover hun meget bedre, end hvis hun sover sammen med en mand, viser et nyt studie fra USA.

Christy Hoffmann, der er professor i dyreforhold ved Cansius College i New York står bag undersøgelsen, der har haft 962 respondenter. De blev inddelt i tre grupper. Kvinder, der sov med en hund, kvinder, som med en kat, og kvinder der delte sengen med en mand. Studiet viste, at kvinder der valgte at sove med hunden, simpelthen sov bedre end de øvrige deltagere i undersøgelsen. Hvorfor mon det?

“Studiet viser, at hunde har en beroligende effekt på kvinder. De giver dem en følelse af sikkerhed. Desuden angav kvinderne, at hundene er gode sovekammerater, fordi de ikke forstyrrer,” siger Christy Hoffmann. . Og det gyldne svar på, hvorfor det forholder sig sådan, giver professoren også: “Der er simpelthen tale om, at hundene tilpasser sig deres ejere. Hvilket også gælder måden man sover på”.

Kilde: RTL News