Når venskabet bliver truet

Venskabet mellem hund og menneske er stærkt, viser forskning fra universitetet i Wien. Foto: Pixabay

Mange hundeejere kan skrive under på, at jalousi af og til opstår hos menneskets bedste ven. Nu har forskere fra universitetet i Wien dokumenteret, hvad der sker i hovedet på hunden, når dens ejer viser en anden hund for meget opmærksomhed. Aktivitetsmønstrene i hundens hjerne synes at afspejle, at hundene fornemmer en potentiel trussel af forholdet mellem hund og ejer, når en fremmed hund kommer på banen og bliver venligt modtaget af hundens ejer.

Ingen andre dyrearter har mennesket et så nært forhold til som hunden. Gennem den lange periode, hvor mennesket har tæmmet hunden og gjort den til brugs- og kæledyr, har hunden i stigende grad lært at forstå den menneskelige adfærd. Derfor har netop hunde også været centrale i hjerneforskningen. Videnskaben vil gerne have et indblik i både hundenes evner og erfaringer og i de neuro-proccer, der ligger til grund for hundenes evner. Blandt andet er det gennem forsøg bevist, at hunde kan skelne forskellige følelser i ansigtsudtrykket og dermed bedre kan fortolke menneskets hensigter.

Disse dyrs begavelse sikrer, at det kan komme ofte stærke bånd mellem hunden og dens menneskelige partner. Dyrets reaktioner bliver ofte tolket som kærlighed eller nært venskab. Et typisk kendetegn i den forbindelse er den særlige følsomhed hunden har, når dens menneske omgås med andre dyr. Følelser, som mennesket karakteriserer som jalousi, kan komme i spil. Bag jalousien gemmer sig hos hunden en angst for, at den har fået en rival, der er ved at vinde dens menneskelige partners opmærksomhed. Adfærdstest med hunde har vist, at når hundens ejer viser interesse for en anden hund – eller et andet dyr – vil hunden reagere og nogle gange ligefrem lægge sig imellem.

Et blik ind i hundens hoved

Forskere under ledelse af Sabrina Karl på universitetet i Wien har undersøgt, hvilke hjerneprocesser der kunne ligge til grund for hundens adfærd. Dertil brugte forskerne et scanner-program, der kan fremvise bestemte hjerneaktiviteter. Forskerteamet havde etableret denne metode til hjerneforskning på hunde gennem et studie på Veterinærmedicinsk Universitet i Wien.

 Forsøgshundene blev gradvist vænnet til systemet, så de til slut gik frivilligt ind i scanneren og stak hovedet i spolen. Under forsøget kunne hundene se billeder eller videoer på en skærm.

Hundene fik målt deres hjernebølger i en scanner. Foto: Pixabay

I det aktuelle studie blev hjerneaktiviteten målt på 12 hunde, mens de så video med mennesker sammen med andre dyr. På billederne var enten hundes ejer eller en fremmed person. Disse mennesker mødte i videoen en fremmed hund på to forskellige måder. Enten hilste de hjerteligt på hunden og klappede den.

I det andet tilfælde, var der også tale om social omgang, men denne gang mere neutralt. Den fremmede hund blev anbragt i en slags dyrlæge-situation, hvor forsøgshundens ejer undersøgte den fremmede hunds ører – uden at vise nogen tegn på følelser.

Billedet på jalousi?

Forskerteamet fortæller, at hundene – ud fra hvad man kunne aflæse af hjernemålingerne – så scenarierne på videoen som virkelige hændelser. Der var forhøjet aktivitet i hypotalamus ved den sociale kontakt mellem menneske og hund, hvilket forskerne tolker som et tegn på, at dyrene genkendte deres herre på videoen. Desuden viste der sig ved de to forskellige videotyper karakteristiske forskelle i hjerneaktiviteten. Den vigtigste forskel var, at ved den positive sociale omgang med en anden hund, kom der nogle stærke neurale udslag. Når ejeren uden de store følelser undersøgte hunden, var der tydeligt mindre hjerneaktivitet.

Dybere i detaljen i studiet viste det sig, at der ved den positive, følelsesmæssige kontakt mellem ejeren og en anden hund, skete der en øget aktivitet i den del af hjernen, der tager sig af bearbejde følelser. I forlængelse af det, ligger det lige til at konkludere, at videoen har givet hunden indtryk af en mulig fare, der har truet forholdet mellem hunden og dens ejer.

Forskerne understreger, at forsøgene kun har givet foreløbige resultater. At konkludere entydigt ud fra scannerforsøgene bliver vanskeligt. Men forsøget har givet et indblik i hvordan hunde føler i forhold til deres ejere. Man kan så være spændt på, hvordan forsøgsmetoden i fremtiden kan levere resultater, der kan fortælle os, hvad der egentlig foregår i en hundehjerne.

Kilde: wissenschaft.de/ Veterinärmedizinische Universität Wien, Fachartikel: Cerebral Cortex Communications, doi: 10.1093/texcom/tgab047