Kæledyr på SoMe koster kassen

Halvdelen af unge mellem 18 og 40 år bruger penge på at iscenesætte deres katte og hunde på de sociale medier.

De vil muligvis ikke indrømme det, men det er ret sandsynligt, at unge mennesker i generationerne, der bliver karakteriseret som millenials og generation Z, kan finde på at købe noget, der fremhæver deres kæledyr på deres sociale medie-konti.

Kæledyret er klar til en tur på nettet. Foto: Pixabay

En stor del af unge mennesker op til 40 år har brugt penge på at fremhæve deres kæledyr på sociale medier, viser en undersøgelse, som kreditfirmaet The Lendig Tree har fået foretaget blandt svarpersoner i USA. Mere end en fjerdedel af de 1435 kæledyrsejere, der blev spurgt i undersøgelsen – 28 procent – tilkendegav at e havde brugt penge på deres kæledyr af hensyn til posts på sociale medier. Omkring 47 procent af generation Z – (unge mellem 18 og 24 år i denne undersøgelse) – tilkendegav at de gjorde det samme som 40 procent af millenials (25-40 år gamle).

 At bede dem om ikke at dele fotos og post af deres forkælede kæledyr er simpelthen et indgreb i den service, som de leverer til familie og venner. Ja – til hele internettet. Så ja. De er parate til at bruge lidt penge på styling, pomp, pragt, glitter og glamour. (Og godbidder, der  sikrer, at det er muligt at tage billederne.)

Men ikke alle ejere af kæledyr bruger lige mange penge. Lending Tree undesøgelsen viser, at den gennemsnitlige ejer af et kæledyr bruger 1.000 dollars pr. år på deres kæledyr. Z-generationen bruger mest med et gennemsnit på 1.855 dollars pr. år på et mix af nødvendigheder, abonnement på diverse leverancer af hundemand mv., forsikringer og altså udgifterne til berømmelsen på de sociale medier.

98 procent af respondenterne tilkendegav, at de brugte penge på deres kæledyr hver måned. Vi må antage, at de sidste to procent er i stand til at lægge lidt til side.

Længere væk fra det glamourøse tilkendegav 45 procent af kæledyrsejerne, at de ville pådrage sig gæld, hvis det var nødvendigt for at betale for en uventet regning.  Andre 27 procent ville under visse omstændigheder pådrage sig gæld på grund af deres kæledyr.