Nixon vandt med hundesnak

Den sort-hvide cockerspaniel blev noget at en berømthed efter Richard Nixon under valgkampen i 1952 holdt en tv-tale. Nixon havde i forbindelse med sit forsøg på at blive vicepræsident-kandidat for Dwight D. Eisenhower været under beskyldning for at misbruge indsamlede midler fra valgkampen til at forsøde sit eget liv.

Richard Nixom og Checkers. Foto: Nixon Library

Derfor købte det republikanske parti 30 minutters taletid på det nye tv-medie. Forestil jer det i dag: En halv time, hvor en politiker sidder og taler. Men vi var i 1952 – den 23. september, hvor Richard M. Nixon tonede frem på skærmen og tog det nye medie i brug, for at forsvare sig mod beskyldningerne. Og den amerikanske offentlighed sad klistret til skærmene.

Naturligvis afviste Nixon alle beskyldninger om bestikkelse og privat forbrug af kampagne-penge. Undtagen på et punkt, og her er vi henne ved Checkers.

Nixon forklarede de mange seere at jo – det var rigtig nok, at han havde beholdt en gave, han havde fået som støtte fra en mand Texas. En sort-hvid cockerspaniel, som familien havde kaldt Checkers. Nixon beskrev, hvordan han selv mente, at hunden burde leveres tilbage, men at hans små døtre, Julia og Tricia, elskede den så meget, så han besluttede, at den måtte blive i familien.

Talen tog USA med storm. Korruptionsanklagerne faldt, og Nixon blev Eisenhowers kandidat som vicepræsident. Checkers døde i 1964 – 13 år gammel, men er gået over i historien ved at lægge navn til en af Nixons mest berømte taler. Vel kun overgået af ”I am not a Crook”-talen, som Nixon holdt, da han var ved at være presset op i en krog af Watergate-sagen.

Så Checkers kom aldrig til Det Hvide Hus. Med sig i præsidentboligen havde familien Nixon tre andre hunde: Præsidenten havde selv en irsk setter, der hed Timahoe. Han datter Tricia havde en yorkshire terrier ved navn Pasha, og den yngste datter, Julie, havde en puddel, der hed Vicky.

Efter sigende havde Nixon en skuffe med hundekiks i sit skrivebord. Han elskede at se hundene lege og bad ofte om at hundene kom ud, mens han spiste, så han kunne se på dem fra Truman-balkonen, mens han selv fik sin aftensmad.