Hunde ramt af vulkan

Da askeskyerne og strømme af lava fra vulkanen Cumbre Vieja på ferieøen La Palma fordrev indbyggerne fra deres hjem, blev en masse dyr ladt tilbage. Allerede inden udbruddet var   organisationen Benawara Plant and Animal Protection Society klar ved hjælp, og den er nu sat i værk.

Ingen havde dog forudset omfanget af vulkanudbruddet, og da katastrofens konsekvenser blev kendt, oprettede organisationen sit hovedkvarter til koordinering af indsatsen på en skole.

Mere end 140 hunde er blevet hjemløse efter vulkanudbruddet på La Palma, en af De Kanariske Øer. Modelfoto: Pixabay

”Vi har optaget omkring 140 hunde – måske lidt flere, 60-70 katte og et ukendt antal geder, får, papegøjer – alle mulige slags dyr,” siger Esau Fumero, der er hundetræner og underdirektør i organisationen.

Nogle af dyrene stammer fra familier, der selv er blevet evakueret, men som ikke kunne have deres dyr med under den midlertidige indkvartering. Andre dyr er blevet afleveret af politiet eller redningsarbejdere.

”Vulkanen ser ud til at fortsætte, så vi kan godt komme til at tage os af dyrene i lang tid,” siger Fumero.

Maria Hernandez, 55, mistede sit hjem, da lavaen væltede ned ad bjergsiden og ødelagde over 1000 huse og tvang 6000 mennesker til at flygte.

Hun havde først fundet et hjem til sine tre små hunde, blev hun efterfølgende nødt til at bringe den yngste, en syv år gammel staffordshire bullterrier til optagecentret, fordi den begyndte at slås med de andre to.

”Vi kommer og besøger ham, så snart vi har tid. Efter arbejde, om morgenen – så snart, vi har et øjeblik, siger Maria Hernandez.

”Vi ved ikke, hvor længe det her skal vare. Han er som et medlem af familien. Alt hvad der sker, er så uoverskueligt.”