Slut med blod fra bur-hunde

Dyrlæger i den amerikanske stat Californien har hidtil været henvist til at købe blod fra store hundefarme, hvis de skulle bruge blod i forbindelse med operationer.

I stedet for store kolonier, hvor hunde holdes fanget med det ene formål at give blod, går Californien nu over til en ordning med frivillig indsats. Foto: David Mark. Pixabay

En ny lov sætter nu en stopper for de store fabrikker med hundeblod.

To store, private selskaber har hidtil haft monopol på at levere blod til dyrlægerne. Ifølge Los Angeles Times holder disse virksomheder hundvis af hunde i bure med det ene formål at tappe deres blod. Dyreaktivister har beskyldt blodfabrikkerne for at vanrøgte hundene, men det har være svært for grupperne at skaffe bevis for påstandene, fordi blod-virksomhederne er undtaget fra offentlighedsloven. Blandt andet er den statslige inspektions rapporter hemmelige.

Fra 1. januar bortfader disse undtagelser, og offentligheden får en større indsigt i, hvad der foregår, hvor de mange hunde bliver holdt som blod-donorer. Samtidig bliver der i Californien mulighed for at få blod fra frivillige donorer.

”Californien er den eneste stat i USA, der kræver, at blodet skal komme fra såkaldte kolonier, hvor hundredvis af hunde er indespærret i årevis med det ene formål, at man skal tappe deres blod,” sagde demokraten Richard Bloom fra Santa Monica, da lovforslaget blev lagt frem.

Ejerne af de levende blodbanker er naturligvis imod lovforslaget. De mener, at den systematiske indsamling fra hundene i bur sikrer den optimale kvalitet af blod, ligesom forsyningerne er sikre.

På den anden side mener flere dyrlæger, at et frivilligt donorsystem vil være i stand til at sikre blod. Og ser det naturligvis som en fordel, at blodet bliver leveret fra hunde, der har haft andre opgaver i livet end bare at være en levende blodbank.

Kilde: Los Angeles Times

Donorer i Danmark

På enkelte store dyrehospitaler her i landet har man tilknyttet et korps af donorhunde, som regelmæssigt afgiver blod til en blodbank.

Som donorer bruger man typisk korthårede hunde over 25-30 kg, som er trygge ved at blive håndterede.

Af hensyn til smitterisici skal hundene være unge og sunde, regelmæssigt vaccinerede, og de må – også på grund af smitterisikoen – ikke være fodret med BARF (råt foder).

Tæver må ikke have været i avl. Hundene tappes typisk fire gange om året, og blodet testes for en række sygdomme, inden det anvendes. Man tager cirka 450 ml ved hver tapning.

I helt akutte og livstruende situationer, hvor man ikke har mulighed for at vente på blod fra en blodbank, kan man tappe blod fra en rask hund af passende størrelse, og derefter straks give blodet til patienten.

Dette kan lade sig gøre, fordi hunde kun har to blodtyper, som har betydning i transfusionsøjemed, nemlig DEA1.1 positiv og DEA1.1 negativ.

Blodtype negativ kan altid gives til alle hunde, uanset hvilken type modtageren har, mens blodtype positiv kun kan gives til en negativ modtager én gang. Anden gang går det ikke. Af den grund foretrækker man hunde med blodtype negativ i donorkorpset.

Tapningen af donorhunde foregår på tilsvarende måde, som når mennesker afgiver blod. Hunden ligger på et bord, mens blodet tappes via en plasticslange til donorposen. Tapningen varer cirka 15 minutter.

Efter tapningen får hunden lidt lækkert at spise, hvorefter den går hjem igen.

Kilde: Vetgruppen.dk