Moxie jagtede den rigtige bil

Man ser det ikke så ofte mere, men i tidligere tider, hvor hundene stadig gik løs rundt i gaderne, kunne man af og til have fornøjelsen af at se en hund kaste sig ud i det spektakulære foretagende at jagte en bil. Og ligefrem lykkes med at bide i dækkene, når det gik vildest for sig. Hvad formålet med denne jagt var, må stå hen i det uvisse, men det leder os til denne historie:

Moxie fandt sig et nye hjem ved at gå på biljagt. Foto fra Facebook

Matrina Russo og hende partner Fil var på bjergtur i Moclin, nær Granada i Spanien. Pludselig begyndte en lille hund at jagte deres bil.

Først troede de, at den lille Shorkie (en krydsning mellem en Shih Tzu og en yorkshire-terrier) bare ville lege, men de syntes også, at hunden så noget desperat ud, som om den ville have dem til at standse.

De holdt ind til siden, og den taknemmelige hund hoppede op i armene på dem.

”Vi kørte rundt ude midt i ingenting, og pludselig kom den her hund bare ingen steder fra,” fortæller Marina Russa, der oprindelig kommer fra Italien til SWNS. ”Vi troede, hun bare ville lege, men fandt ud af, at hun mente det alvorligt.”

Martina og Fil gave den udmattede hund mad og vand, inden de tog den med til den nærmeste by, hvor de forgæves ledte efter dens ejer.

Efter lang tid forgæves søgen opgav de at finde ejeren, og gav i stedet hunden navnet Moxie.

”Vi spurgte hos landmændene i nærheden og hos det lokale dyreværn og nogen kendte hende. Vi tjekkede også huse og gårde i nærheden, men de fleste var forladte,” fortæller Matina om eftersøgningen af Moxies rette ejere.

”Vi kørte tilbage og satte hende af på vejen, for at se, om hun bare jagtede biler for sjov, og selv kunne finde hjem. Men hun blev ved med at følge efter os, så vi endte med at tage hende til os. Vi tog hende til dyrlægen næste dag, og det viste sig, at hun ikke var mærket, og hun var meget uplejet. Hun var omkring et år gammel,” fortæller Moxies nye ejer.

Nu rejser kæledyret ingen ville have med sine nye ejere og deres katte i deres autocamper over hele Europa.

”Hun er meget sød og sjov. Meget legesyg, elsker vores katte – eller for at være ærlig – hun elsker alt og alle (men især katte og børn). We elsker at tage hende med på vores eventyr og hun får os til at le hver eneste dag,” fortæller Martina om hundens personlighed.

Kilde: Yahoo.com