10 års fængsel for at dræbe pittbul

Brutalt Den 35-årige Brendan Evans fra Florida, USA, har allerede siddet fire år i fængsel, og nu har han udsigt til yderligere seks år bag tremmer. Hans forbrydelse var, at han dræbte en hund.

Modelfoto. Pixabay

Ifølge tiltalen, som Evans nu har tilstået, tævede han en pitbull-hvalp, stak den omkring 50 gange med en kniv og smed den derefter i en kuffert, mens hunden stadig kæmpede for sit liv.

Avisen South Florida Sentinal fortæller, at Brenda Evans besluttede sig for at tilstå drabet på hunden fire år efter det fandt sted. Hunden døde to dage efter overfaldet.

Mishandlingen af – og drabet på pittbullhvalpen, Ollie, skabte international opmærksomhed. Brendan Evans nægtede først at have noget med hundens død at gøre, men opdagere fandt kattepoter og rotter med afskårne hoveder i hans fryser. De fandt desuden blodstænk i badeværelset og indtørret blod og dyrepels i ovnen, han South Florida Sentinel tidligere fortalt.

Oprindelig var Evans tiltalt for 17 forskellige tilfælde af brutalitet mod dyr, men med tilståelsen har anklagemyndigheden frafaldet de 15.

Kilde: South Florida Sentiel