Iran forbereder forbud mod kæledyr

Forbudt Ifølge flere medier er den iranske regering i øjeblikket i gang med at forberede en lov, der skal gøre det ulovligt at holde kæledyr.

Problemet er, at de islamiske hardlinere i regeringen følger et stramt religiøst regelsæt, hvor dyr anses for at være urene. Derfor skal der – ifølge lovforslaget – være strenge straffe for at lufte hund. Hvis man transporterer kæledyr i en bil, kan man risikere, at bilen bliver beslaglagt i tre måneder. Desuden må udlejere ikke leje ud til ejere af katte og hunde.

Kan man ikke få en hund, må man nøjes med et lam. De religiøse ledere i Iran, strammer lovene. Foto: Pixabay

Det lyder som et temmelig hårdt udspil fra regeringen, men eksperter i iranske forhold mener, at hunde- og katte-ejere vil ignorere forbuddet, – ligesom de har gjort tidligere.

De unge iranere vil have hunde og katte til deres børn, så derfor stiger antallet af servicevirksomheder knyttet til kæledyr så som dyreklinikker og forretninger med udstyr til kæledyr.

Kilde: nau.ch