Hvor taknemmelige er de egentlig?

GENGÆLD Et forskerteam fra universitetet i Wien har med et forsøg testet, om hunde har følelsen af taknemmelighed. Forstået på den måde, at hvis du gør noget godt for hunden, vil den så også gøre noget godt for dig?

Mad er noget hunden forventer af sin ejer, og kan slet ikke forestille sig, at den skulle levere føde til mennesket. Foto: Pixabay

I forsøget deltog 21 hunde af forskellig race eller mangel på samme. De lærte i forsøget, at de kunne få foder ved at trykke på en knap. Altså at knappen udløste en belønning til dem.

Derefter stillede forskerne en gennemsigtig skræm op, hvor hunden kunne se foderet. Bag den gennemsigtige skærm kunne hundene se to mennesker, som hundene ikke kendte. Menneskene havde også en knap foran sig. Det ene menneske trykkede af og til på knappen, og hunden fik foder. Det andet menneske forholdt sig passiv, og gav dermed ikke hunden noget at spise.

Derefter ændrede forskerne reglerne og gav hundene chance for revanche.  Nu var det hundene, der havde knappen og dermed mulighed for at give menneskene en belønning. Der var tale om de samme personer og den samme hund i forsøget.

Antagelsen var, at hundene ville belønne det menneske, der havde givet dem mad, da de trykkede på knappen, mens det mindre samarbejdsvillige menneske kunne få lov at sulte. Men det skete ikke. Hundene følte ingen trang til at gengælde det gode menneskes gavmildhed.

Faktisk trykkede hundene ret sjældent på knappen. Uanset hvilket menneske, der stod på den anden side af skærmen.

Senere fjernede forskerne skærmen og lod hunde og mennesker være sammen. Tesen var her, at hundene ville i højere grad ville nærme sig det menneske, der havde belønnet dem med foder. Men også her viste hundene sig ret ligeglade med den venlige behandling.

”Hundene følte ingen trang til at sige tak for den hjælp, menneskene havde givet dem,” siger lederen af forskningsprojektet, Jim McGetick.

Betyder det så, at hunde ikke kan føle taknemmelighed? Så vidt vil Jim McGetick ikke gå.

”Fra tidligere studier ved vi, at hunde hjælper andre hunde, der tidligere har hjulpet dem. ” Så det kunne være, at denne gengældte godhed ikke var begrænset til deres egen art.

En anden forklaring kan være, at hundene simpelthen ikke forstod den måde undersøgelsen var bygget op på. At de ikke forstod forsøget, fordi det var for fjern fra, hvad de oplever i deres hverdag. Til daglig er det utænkeligt, at de skal hjælpe deres almægtige to-benede partner med at få noget at spise.

”For en hund er vi den trofaste fodermester, og de kan slet ikke forestille sig, at det kan være anderledes,” siger Jim McGetick.

Kilde: stuttgarter-zeitung.de