Bidske hunde har intet med racen af gøre

ADFÆRD På internettet er der masser af historier om hunde, der overfalder mennesker. Endda i nogle tilfælde med dødelig udgang. Når disse ulykker bliver omtalt, bliver hundes race det som regel også.

Men har hundens race noget som helst at gære med, hvor aggressiv en hund er? Tilbage i 2014 udgav University of Bristol et studie, der viser noget om hunderacer og aggression.

Knap 4000 hundeejere har svaret på spørgsmål om aggressive hunde. Foto: Pixabay

Lidt usædvanligt valgt forskerne at fokusere på hundenes ejere i forbindelse med hundenes opførsel. Der blev spurgt til aggressiv adfærd mod familiemedlemmer, mod ukendte personer, som kom ind i huset og mod ukendt personer i det offentlige rum.

Forskerne fik tæt på 4.000 svar, og ud fra materialet begyndte de at undersøge, under hvilke forhold, hundene var aggressive. Desuden kiggede forskerne på, om der var noget karakteristisk omkring deres ejere – som for eksempel alder – kombineret med hundens race, der havde nogen indflydelse på, om hunden var aggressiv.

”Vi fandt ud af, at hundene kun ser ud til at være aggressive i et af tilfældene. Altså – hvis de er aggressive mod familiemedlemmer, så er de det ikke mod fremmede og omvendt. Dette er vigtigt, for det udfordre ideen om, at hunden enten er bidsk eller ’menneskets bedste ven’,” skriver Rachel Casey, der er seniorunderviser i dyreadfærd ved universitetet i Bristol.

Alle med kendskab til hundeadfærd ved, at hunde med tendenser til aggression har en forhistorie, som adfærden kan føres tilbage til. Det er vigtigt at forstå, at alle hunde kan blive aggressive under de rette omstændigheder. Forstår man det, har man også nøgle til at undgå at blive bidt af aggressive hunde.

”For eksempel er det ikke smart at gå hen til en hund, uden at tjekke med ejeren først, selv om hunden ser sød og venlig ud. Og hundeejerne må forstå, at deres vidunderlige kæledyr kan blive aggressiv, hvis den kommer i en situation, hvor den føler sig angst eller truet,” skriver Rachel Casey i rapporten.

Videre skriver hun: “Betyder det så, at hunde på en eller anden måde skulle være under kontrol, have mundkurv på eller blive hold væk fra børn?

Nej, selvfølgelig ikke. Hunde hænger sammen med vores liv på så mange måder, og i de fleste tilfælde lever vi med dem uden problemer. Desuden ville netop det at holde hunden væk fra andre mennesker øge sandsynligheden for, at hundene udviklede bekymringer og opbyggede en øget risiko for aggressiv adfærd.

I stedet for at isolere hunden, skal man i stedet fokusere på at uddanne menneskene, så folk forstår, hvorfor hunden bliver aggressiv, og kan genkende de tidlige signaler. Det er især vigtigt, når man får en hvalp, som fordi dens tidlige liv har indflydelse på hele resten af dens liv”

I studiet fra University of Bristol havde man altså de tre situationer med familiemedlemmer, ukendte og ukendte i det offentlige rum. Dertil føjede forskerne hundes race og havde en kontrolgruppe af blandingshunde. I forhold til aggression mod familiemedlemmer, fandt forskerne ikke nogen forskel i aggressivitet mellem racehundene og blandingshundene. I forhold til aggression mod ukendte mennesker, havde jagthunde som retrievere og pointere en mindre risiko end blandingshunde, mens hyrdehunde – herunder schæfere – havde en øget tendens – specielt i det offentlige rum.

Så er der en vis raceeffekt for øget aggression under visse betingelser, men forskerne understreger, at der ifølge materialet var tale om små effekter. Ikke mere end 10 procents forskel mellem de aggressive og de ikke aggressive hunde, kunne konstateres i den statistiske model.  Og heri er indregnet alle betydende faktorer og ikke kun race.

“Det er klart for enhver, at forskellige racer opfører sig forskellig, hvilket enhver hundeejer vil kunne bekræfte. Men når det kommer til risiko for aggression, har hundens race en ret ringe indflydelse. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om disse karakteristika er forbundet med hunden selv, for de kunne også være påvirket af hvilken type menneske, der vælger en bestemt hunderace. Så når man evaluerer studiet om aggression for hunde, er der mere væsentlige forhold at tage hensyn til end racen,” skriver Rachel .

Men der er forhold, der er vigtige, når man vil undgå de voldsomme skader fra hunde, nemlig størrelsen og styrken. Store hunde er ikke mere aggressive end andre, men risikoen for, at de kan påføre andre alvorlig skade, er naturligvis større, hvis de angriber og bider.

Betyder det så, at de store og stærke hunde skal forbydes? For at besvare det spørgsmål, er det værd at overveje, om der er bevis for om dette tiltag vil styrke eller fjerne aggressivitet hos alle hunde.

Flere lande – også Danmark – har forbudt eller lagt begrænsninger på bestemte racer af ”muskelhunde”.  Det betyder, at en hunds liv ikke afhænger af deres opførsel, men om de har en bestemt benlængde eller bredde over skuldrene.

Historien viser, at denne tilgang ikke begrænser antallet af skader. De øger tvært imod antallet. Hunde kan blive aggressive på grund af måden, de bliver behandlet på.

Kilde: theconversation.com