Indavl giver problemer med helbredet

GENER Avl af hunde følger bestemte egenskaber. En gravhund skal have korte ben, en mops skal have rynker i ansigtet og en dalmatiner skal have sine karakteristiske sorte pletter. Desværre er mange af disse egenskaber blevet til som et resultat af indavl.

Dalmatineren med de karakteristiske sorte pletter er fremavlet netop på grund af den udseende. Foto: Pixabay

Et studie under ledelse af Danika Bannasch fra Davis University i Califonien, viser ikke bare indavls som vejen til de specielle hunderacer. Desværre viser det også, at der er en øget forekomst af sygdom og helbredsproblemer gennem dyrenes levetid.

”Det er forbløffende, hvor meget indavl ser ud til at betyde for helbredet” siger Danika Bannasch, der er ekspert i dyregenitik. ”Tidligere studier har vist, at små hunde lever længere end store hunde. Men ingen har tidligere påvist at dødeligheden eller sygeligheden.  Dette studie viser, at små hunde, der ikke er indavlede, lever meget længere og har et bedre helbred end store, indavlede hunde,” siger Danika Bannsch.

Undersøgelsen bygger på undersøgelse af genetisk materiale fra 227 racer, og tæt på 25 procent delte det samme genetiske materiale som en helsøskende. Dette er langt over, hvad der betragtes som sikkert for hverken mennesker eller vide dyr. Når mennesker et højt niveau af indavl, taler man om tre til seks procent, og her er der forhøjet risiko for at udvikle komplekse sygdomme som for eksempel kræft.

Men hvad gør en race mere indavlet end andre. Ifølge Danika Bannasch er det ofte en kombination af en lille grundstamme efterfulgt af en skarp udvælgelse med udgangspunkt i det karakteristiske for den pågældende race, hvor det ofte er udseendet mere end funktionen, avlerne går efter.

I forbindelse med sit arbejde blev Danika Bannasch interesseret i den svenske gårdhund. Hun var fascineret af racen og endte med selv at importere en hund fra Sverige.

Sådan ser de ikke ud mere

https://dogstory.dk/?p=708

Hun konstaterede, at den svenske gårdhund har en ret ringe grad af indavl. De har en ret stor grundstamme, og hunden er mere avlet på grund af sine egenskaber, end på grund af sit udseende. Og ifølge data fra dyreforsikringsselskabet Agria i Sverige, er den svenske gårdhund en af de sundeste hunderacer, der findes.

Men på trods af studiets resultater, tror Danika Bannasch ikke, at problemet med indavl forsvinder. I stedet kan man tage andre midler i brug for at sikre hundenes helbred. For eksempel en genetisk overvågning af racerne, så man sikrer, at den oprindelige arvemasse ikke forsvinder, og ved at uddanne avlerne og overvåge niveauet af indavl.

Kilde: sciencedaily.com